Eden Outcast som vi sætter fokus på i dette blogindlæg, er en af vores absolut bedste samarbejdspartnere. Bag design og interiørbrandet Eden Outcaststår parret, Nina Frederikke Thomasen Jensen og hendes mand Lars Jensen. De formede brandet i 2017 med den modige agenda at gøre op med masseproducerede, ensartede varer. Derfor tilbyder brandet ikke skiftende kollektioner, men satser i stedet på design skabt fra bunden, med vægt på detaljerigdom, overflader, kvaliteter og anderledes faconer.
Brandets farverige stand er ikke prydet af et væld af nye produkter. Ønsket hos Eden Outcast er nemlig at gøre op med en branche drevet af masseproduktion, kopi-mentalitet, ’pick and choose’ hos leverandører og et alt for højt tempo, fortæller Nina Frederikke Thomasen Jensen.
Eden Outcast ønsker at være med til at påvirke den overflod af ensartede produkter, der findes på markedet, og ønsker at skabe design, der har noget på hjerte. Design, der får dig til at standse op. Ligeledes vil de gerne være selvstændige og lave noget, som kom fra hjertet efter mange år i modebranchen, havde de fået nok af overproduktion og enorm høj fart,” forklarer Nina Frederikke Thomasen Jensen.
For parret bag Eden Outcast er det altafgørende, at virksomheden drives i et roligt tempo med en naturlig udvikling, altid med fokus på kærlighed til det langtidsholdbare design. Hos Eden Outcast finder man derfor ikke sæsonbetonede design, der hurtigt udgår af sortimentet.
